DER FINDES NOGET SOM EN

SUNSWEET® SVESKE
Sunsweet is an agricultural cooperative

Sunsweet Prunes

hvad er egentlig en sveske

Hvad er egentlig en sveske?

Det er meget enkelt. Sunsweets svesker er såmænd en speciel sort af solmodnede blommer, der er blevet tørret for at fjerne noget af vandet.

Denne sort med navnet "Improved French”, der er en blommesort med et ekstraordinært højt sukkerindhold, giver Sunsweets blommer deres karakteristiske lækre smag; rig og frugtagtig med noter af cremet vanilje. Da de fra naturens hånd er søde, er der simpelthen ikke behov for at tilsætte sukker eller sødemidler i vores svesker.

Tørret frugt indeholder de samme niveauer af næringsstoffer – såsom fibre – som friske blommer, men har desuden den ekstra fordel at være tilgængelige hele året rundt og have en lang lagerholdbarhed.

For vores avlere er tålmodighed en dyd, der kan betale sig. Det kan tage op til seks år for et blommetræ at bære frugt. Men derefter giver det frugt i 30 år.

Svesker er en af de få kommercielle frugter, der får lov til at modne på træet, inden de høstes. Og eftersom vi har næsten et århundredes værdifuld erfaring, er vores avlere blevet eksperter i at vurdere det perfekte plukningstidspunkt. Sidst på sommeren er frugtens fasthed og sukkerindhold perfekt. De plantagemodne blommer høstes direkte fra træet og rører aldrig jorden. Inden for 24 timer bliver de vasket i kildevand og lægges i træbakker. De tørres omhyggeligt, hvilket koncentrerer deres smag og konsistens, uden af de mister den friske frugts godhed!

Sunsweet – lang tids lidenskab for svesker.

Prune d’Agen – den oprindelige blommesort, der anvendes hos Sunsweet – blev bragt til Europa fra Asien i det 15. århundrede. Den franske planteskoleejer Louis Pellier gives æren for at have bragt frugten til Californien.

Louis Pellier ankom til Amerika under guldfeberen i 1850'erne. Og da han ikke blev rig af at udvaske guld, besluttede han sig i stedet for at søge lykken – og tjene sin formue – på at dyrke frugt og grønt. Louis importerede sveskeblommer fra sin fødeegn Agen i Frankrig til sit nye hjem i Californien. For at sikre, at de fik den bedste chance for at overleve under den lange rejse over havet blev hver af stiklinger af frugttræet omhyggeligt pakket ved at blive sat ned i kartofler, inden de yderligere blev beskyttet af savsmuld og forsigtigt pakket ned i kufferter. Den omhyggelige behandling kunne betales sig; stiklingerne blomstrede i de frugtbare dale under det varme californiske solskin.

Nutidens californiske svesker er lidt anderledes end Pelliers tidlige træer. Den dominerende sort er Improved French, en sort, der blev udviklet af den berømte gartner Luther Burbank ved hjælp af Pelliers stamme. Burbank brugte 40 år på at forædle sin sveskeblomme, som blev introduceret til avlere i starten af 1900-tallet.

I 2005 udvidede Sunsweet til Chile, ved brug af samme blommesort og Sunsweets helt unikke niveau af ekspertise inden for dyrkning. Denne ekspansion sikrede det globale udbud af Sunsweet svesker fra de bedst egnede landbrugsarealer, verden over.

Sunsweet blev grundlagt i 1917 som California Prune and Apricot Growers Association. Nu næsten et århundrede senere er foreningen blevet en af verdens mest succesrige landbrugskooperativer; forarbejdning og markedsføring af tørret frugt udføres af over 300 medlemmer af avlere.

Vi er stolte af at kunne sige, at Sunsweet – efter at have knoklet hårdt i årtier på at overholde kvalitetsstandarder – nu er verdens foretrukne varemærke af svesker, pålidelig og værdsat over hele kloden.

Lær mere om vores historie

Svesker kan nydes som del af en varieret og balanceret kost og sund livsstil. For detaljeret information vedrørende næringsindholdet af svesker henviser vi til vores produktside.